Næstved By

Tøjbutik i Næstved går online

Kings & Queens i Næstved har indtil nu satset udelukkende på den fysiske butik, som tiltrækker kunder fra hele regionen. Nu åbner forretningen også en filial på nettet. Foto: PR.

Kings & Queens i Næstved har indtil nu satset udelukkende på den fysiske butik, som tiltrækker kunder fra hele regionen. Nu åbner forretningen også en filial på nettet.

Hos Kings & Queens i Næstved har det indtil nu udelukkende været muligt at handle i den fysiske butik, men nu åbner tøjbutikken også en webshop. Dermed får næstvederne glæde af såvel et bredere udvalg som en mere fleksibel service.

– I dag har vi en sund forretning og en stabil kundebase i Næstved. Ved at vente indtil nu med at gå online kan vores fysiske butik for alvor bakke op om den nye webshop, og det giver vores lokale kunder nogle nye muligheder, siger Katrine Frydensberg, der er bestyrer hos Kings & Queens i Næstved. 

Tiltrækker kunder fra hele regionen

King & Queens i Næstved forhandler tøj af kendte mærker som for eksempel Just Junkies, Calvin Klein, MOSS Copenhagen og Moves by Minimum, og butikken har haft stor succes med konceptet, hvor der primært fokuseres på unge mellem 15 og 25 år.

– Vores indkøbere har fingrene dybt nede i den danske modescene, og med princippet om, at vi skal have modetøj i alle prisklasser til både drenge og piger, er det lykkedes at tiltrække kunder fra et stort opland, fortæller Katrine Frydensberg.

Fleksibel service skal bane vejen

Der stilles store krav til nutidens e-handel, og for webshops kan for eksempel prisen på fragt være afgørende for, om en kunde afgiver en ordre eller ej, ligesom nem varereturnering gør en stor forskel.

– Hvis en kunde for eksempel har købt et par jeans i vores webshop, men efterfølgende opdager, at størrelsen ikke er den rigtige, kan vedkommende komme hen i butikken og bytte eller returnere, hvis han eller hun fortryder. Samtidig kan vi nu også trække på et større udvalg end det, der fysisk er plads til at have i butikken, så der opstår et helt nyt potentiale. Generelt giver synergien mellem webshoppen og den fysiske butik os simpelthen mulighed for at give kunderne en bedre og mere fleksibel service, forklarer Anders Clement Jakobsen, der er distriktchef hos Kings & Queens.

Kommentarer