Næstved By

Stak af fra taxaregning på 3000 kroner

En 26-årig kvinde fra Næstved tog en taxi fra København til Stubbekøbing lørdag morgen klokken 04.45.

Regningen for den tur blev på næsten 3000 kroner, men kvinden gik fra stedet uden at ville betale.

Hun blev derfor sigtet for bedrageri. Dén sigtelse førte til at hun vendte sin verbale vrede mod politiets patrulje, endda af flere omgange.

Derfor blev den 26-årige sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Herefter blev kvinden løsladt.

Klokken 8.02 opsøgte samme kvinde en dagligvarebutik på Banegårdspladsen i Nykøbing Falster.
Her optrådte hun på en måde så hun blev bortvist af personalet.
Kort efter dukkede hun op i butikken igen, og kunne igen ikke finde ud af at opføre sig ordentligt.

Politiet blev tilkaldt og kvinden fik yderligere en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Kommentarer