REKLAME

For mange lystfiskere handler valget af fiskestang om kastet. Hvor langt kan den sende agnen, hvor præcist rammer man, og hvordan føles stangen i hånden? Ved trolling er udgangspunktet et andet. Her bliver agnen trukket gennem vandet efter båden, og stangen tilbringer ofte en stor del af fisketiden i en holder.

Det ændrer kravene til udstyret. En trollingstang skal ikke først og fremmest være elegant at kaste med. Den skal kunne arbejde stabilt under den konstante belastning fra agn, line og bådens bevægelse og samtidig reagere tydeligt, når en fisk tager agnen.

For lystfiskere, der har adgang til båd og bevæger sig ud fra eksempelvis Karrebæksminde mod det åbne vand, kan trolling være en måde at afsøge langt mere vand end ved traditionelt fiskeri fra land. Men det kræver, at grejet er valgt til netop den opgave.

Trollingstangen arbejder allerede, før fisken hugger

Ved almindeligt spinnefiskeri får stangen typisk først for alvor noget at arbejde med under kastet og senere, hvis en fisk hugger. Under trolling er der derimod belastning på stangen, mens båden sejler, fordi agnen hele tiden trækkes gennem vandet.

Det betyder, at man ikke bare kan vurdere stangen ud fra, hvor kraftig den ser ud.

Den skal være dimensioneret til det endegrej og den fiskemetode, der bruges. En wobler, der går relativt let gennem vandet, belaster grejet anderledes end et system, hvor der arbejdes med ekstra vægt eller andet udstyr for at få agnen længere ned.

Stangen skal samtidig kunne vise, hvad der foregår bag båden. Hvis den arbejder helt anderledes end normalt, kan det være et tegn på ukrudt på agnen eller andre ændringer, mens et regulært hug skal kunne aflæses tydeligt.

Derfor bliver stangens bevægelse nærmest en del af instrumentbrættet under trolling. Den fortæller noget om, hvordan grejet arbejder, selv om fiskeren ikke står med stangen i hånden.

En trollingstang skal passe til mere end fiskens størrelse

Det kan være fristende at vælge ud fra den største fisk, man håber at møde, men stangen indgår i et større system. Både agn, hjul, line og den måde fiskeriet er rigget på, har betydning for valget.

Når man ser på en trollingstang, vil man blandt andet møde angivelser i pund samt forskellige længder og konstruktioner. Det er oplysninger, der fortæller mere om stangens arbejdsområde end en simpel opdeling i “let” og “kraftig”.

Til trolling anvendes ofte relativt kraftige stænger, og længder omkring otte til ni fod er almindelige. En længere stang kan også være nyttig, når flere stænger fisker samtidig, fordi placeringen i båden og afstanden mellem linerne bliver en del af opsætningen.

Netop muligheden for at fiske med flere agn er en af trollingens styrker. Stængerne kan placeres i holdere på forskellige positioner, og med eksempelvis sideplanere kan linerne spredes længere ud fra båden. På den måde afsøges et bredere område uden at alle agn løber i det samme spor.

Her giver det mening, at stængerne er valgt til samme type fiskeri. Hvis én stang reagerer meget blødt og en anden ekstremt stift under tilsvarende belastning, bliver det vanskeligere at aflæse opsætningen ensartet.

Dybden kan være vigtigere end afstanden bag båden

En af de store forskelle mellem trolling og traditionelt kastefiskeri er muligheden for at arbejde systematisk med, hvor agnene befinder sig i vandet.

Det er ikke nødvendigvis nok blot at sende en wobler langt ud bag båden. Rovfiskene står ikke altid tæt ved overfladen, og hvis agnen passerer mange meter over dem, kan man sejle gennem et lovende område uden at få kontakt.

Derfor bruges forskellige metoder til at styre fiskedybden. Nogle agn dykker selv under bevægelse, mens ekstra belastning kan få andre længere ned. Mere avancerede trollingopsætninger kan desuden bruge downriggere, hvor agnen placeres på en mere kontrolleret dybde.

Det stiller yderligere krav til stangen, fordi belastningen ændrer sig alt efter opsætningen. Samtidig skal den kunne reagere, når fisken hugger og forbindelsen til den ekstra belastning frigøres.

For begynderen er der ingen grund til at starte med det mest avancerede system. En båd, et overskueligt antal stænger og nogle agn, man lærer at kende, giver allerede mulighed for at eksperimentere med fart, afstand og dybde.

Det interessante ved trolling er netop, at fiskeriet gradvist kan gøres mere systematisk. Man kan ændre én ting ad gangen og finde ud af, hvor fiskene reagerer. I den sammenhæng er trollingstangen ikke bare en kraftigere udgave af en almindelig fiskestang. Den er bygget til en arbejdsform, hvor den skal kunne fortælle, hvad der sker bag båden, længe før en fisk endelig får linen til at løbe.