Næstved By

Søskenderabat tilbage i SFO2

Der skal være gode og trygge fritidstilbud til alle børn med behov i Næstved kommune, skriver Jette Leth Buhl. Foto: arkiv

Skrevet af : Jette Leth Buhl

Det er meget glædeligt at et flertal i børn og skoleudvalget har besluttet at genindføre søskenderabat i SFO II

I 2016 var der godt 400 børn indmeldt i SFOèr og klubber for de 10-14-årige.
Men tallet blev halveret da søskenderabatten blev fjernet og klubberne omlagt i 2016.
Kommunen var i en sparetid og den beslutning skulle spare mere end 6.5 mio kr årligt på budgettet.
Det kom den også til – men idag kan vi se at det var på bekostning af de børn der har allermest brug for at have et fritidstilbud i en klub eller en SFOII .
Konsekvenserne, her 5 år senere er at mange af de børn der af økonomiske årsager, ikke er tilmeldt SFOII , render rundt og keder sig eller laver dumme ting rundt omkring skoler og i boligområder.
Ifølge en lokal SFO leder er det billede eskaleret i de senere år .

Det var en meget trist dag i 2016 da klubber og SFO-er blev reduceret og
omlagt og søskenderabatten blev fjernet for de større børn.
Det betød at vigtige fritidstilbud som Smakken i Karrebæksminde, Byggelegepladsen Kilden og andre virkelig gode tilbud blev fjernet fra landkortet med et.
De børn der gik her blev aldrig sendt i SFOII fordi prisen var næsten 3 gange så høj og fordi tilbuddet i timer var meget reduceret. Den pædagogiske ramme og fagligheden var også minimeret.

Nu skal vi have søskenderabatten tilbage igen .
I budgetforhandlingerne foreslog SF at der blev afsat penge til at udvikle nye tilbud til de 10-14 årige og det blev bakket op af de øvrige partier.
Virkeligheden viste imidlertid at der var behov for et få genetableret de billige tilbud til de 10-14 årige .
Derfor glæder det os meget at søskenderabatten nu genindføres for de 10-14 årige.
Så kommer priserne ned i nærheden af noget de fleste kan betale .

Der skal være gode og trygge fritidstilbud til alle børn med behov i Næstved kommune.

Jette Leth Buhl
SF Næstved
Byrådsmedlem

Dette er et læserbrev indsendt af Jette Leth Buhl.
Du kan også indsende et læserbrev under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer