Næstved By

Næstved Rygceenter ansatter en osteopat mere

Se billedserie

Skrevet af: Aja Andersen

En stigende efterspørgsel på osteopatisk behandling får nu Næstved Rygcenter til at udvide med en ekstra osteopat.

Osteopat og indehaver af Næstved Rygcenter Hans Andersen siger:

– Det har været oplagt for os at ansætte endnu en yderst kompetent medarbejder, der ud over uddannelsen som osteopat også er eksamineret ad modum MeKenzie (cert. MDT), hvilket vil sige, at han er specialiseret i diskusprolaps (herunder begyndende prolaps), samt smerter i nakke- og rygregion. Han har også en diplomuddannelse i akupunktur, som hjælper på smerter og en hurtigere helbredelse. I foråret 2018 efteruddannede han sig i Belgien i manipulation af nakke, ryg og bækken.

Anders Bengtsson har de seneste 17 år arbejdet som aut. fysioterapeut på en klinik i Næstved området. I slutningen af 2017 afsluttede han sin uddannelse til osteopat DO.

Med sin store erfaring og mange uddannelser behersker Anders teknikker til alle kroppens funktioner og sammenhænge. Han ser kroppen som et hele, og du kan forvente, at Anders både går i dybden i selve problemet, men også vil undersøge og behandle andre dele af kroppen for at fjerne årsagen.

Når Anders valgte at læse osteopati, som er en uddannelse, der bygger ovenpå fysioterapien, var det interessen for at kunne hjælpe patienterne længere, end han kunne med den viden, han havde. Anders Bengtsson er derfor specialist i at undersøge og behandle patienter, der har smerter eller nedsat funktion som for eksempel nakke- ryg- bækkensmerter, iskias hovedpine, mavetarmproblemer osv.

Privat bor han i Næstved med sin kone Jeanette og er far til tre.

Hans Andersen fortæller kort om osteopati:

– En osteopat er en ”manuel behandler”. Det vil sige, at behandleren bruger sine hænder som behandlingsredskab.

En osteopat vil altid forsøge at finde årsagen til dine problemer og symptomer og ikke alene fokusere op det område, hvorfra du mærker symptomerne. Det betyder i praksis, at hvis du eksempelvis kommer med hovedpine, skal du ikke undre dig over, at osteopaten både undersøger og behandler hele din krop – fra fødder og op til kraniet. Det gør osteopaten for at kunne vurdere årsagen til dine symptomer samt hvilken behandlingsstrategi, der er mest effektiv. Kroppen er et sammenhængende organ, hvor alle kroppens dele har indflydelse på hinanden. Derfor vil hele kroppen altid blive inddraget i både undersøgelse og behandling.

På www.youtube.com kan du i søgefeltet taste Danske Osteopater. Der kan du dels høre, hvad osteopaterne siger om behandlingsmetoden, men også hvad en række patienter siger efter behandlingen.

Dette er en lokalnyhed indsendt af Aja Andersen. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer