Næstved By

Næstved Cityforenings vandrepokal skal bo på hotel

En overrasket og glad Kroejer Henrik Green med pokalen som der nu skal bo på hotel i det kommende år.

Tirsdag aften blev der afholdt Næstved City generalforsamling på Hotel Kirstine, og i den anledning blev Næstved Cityforenings vandrepokal overrakt af formand Gitte Sass.

Af Birgitte Grejsen Møs.

Pokalen gives hvert år til et medlem af Cityforeningen, der har ydet en ekstraordinær indsats eller skabt en forretning eller en ide, som er til inspiration for os alle.

– I bund og grund noget, vi er stolte af i vores by, og som vi gerne vil have meget mere af.

Sådan lød starten på Gitte Sass` tale, hvori hun begrunder udnævnelsen af den virksomhed eller forretning, som skal have æren af at huse den store pokal i det kommende år.

– I år er foreningen gået efter:

– Et medlem, som i mange år har bakket op omkring vores forening.
– Et medlem, som i år har gjort en markant forskel, for at sætte Næstved på landkortet, mht. til turisme.
– Et medlem, som altid er  samarbejdsvilje med vores forening.
– Et medlem, som er meget arbejdsomt, og som hver eneste dag åbner sin forretning for egne borgere, men i særlig høj grad også for en masse gæster, der kommer udenbys fra.
–  Et medlem, som ikke tøvede da vi søsatte vores projekt med julebelysningen. Han bakkede op om projektet ved selv at investere og var dermed med til at skabe en af de første trædesten for en sammenhængende julebelysning i Næstved. Dette er helt afgørende for at opnå succes med vores projekt, at vi kan vise en velvillighed blandt egne medlemmer til investering i byen.
– Et medlem, som i år blev nomineret til årets turismetiltag i vores region.

– Vi er stolte over at have Hotel Kirstine v/ Henrik og Henriette i vores forening. Tak for jeres store engagement i byen og tak for, at I er med til fortsat at udvikle vores fælles by. TAK.

Med disse ord afsluttede Gitte Sass sin tale på Cityforeningens vegne.

Artikel forsætter under foto.


Med de rosende ord rejste en overrasket Henrik Green sig blandt generalforsamlingens deltagere for at modtage den velfortjente pokal, og den kommende fru Henriette fik overrakt en stor, flot buket blomster.

Artikel forsætter under foto.

– Den havde jeg ikke lige set komme, grinede Henrik, hvorefter han takkede for æren ved at have den store, flotte pokal stående på Hotel Kirstine i det kommende år.

Navnet Hotel Kirstine skal graveres ind i pokalen, ligesom Underhuset blev det sidste år.

På den måde bliver vandrepokalen et minde om driftige og initiativdygtige forretningsfolk fra Næstved City.

Tillykke til Hotel Kirstine fra Næstved Netavis.

Kommentarer