Mogenstrup

Kendt kok har planer om at genåbne Mogenstrup Kro

Dessertkok Morten Heiberg. Privatfoto.

Mogenstrup Kro nærmer sig at have stået tom i 10 år, men hvis Morten Heibergs planer bliver til virkelighed, vil der snart være liv i den gamle kro igen. 

I et opslag på Facebook skriver dessertkokken Morten Heiberg, at han meget gerne vil købe Mogenstrup Kro for at få stedet op at køre igen. I opslaget spørger han desuden, om nogen vil være med. Her skriver reagerer stifteren af BonBon-Land og indehaver af Spangsberg Chokolade, Michael Spangsberg, lynhurtigt med at han gerne vil være med til projektet.

Morten Heiberg har en fortid på Mogenstrup Kro som kokkelærling, og derfor er det ikke tilfældigt, at han har kastet øjnene på kroen.

I næste uge skal de mødes, og hvis Morten Heiberg kan samle en kreds af investorer, og han gerne vil være fuldtids krofatter, så er Michael Spangsberg klar til at være med til at lægge planer om kroens genåbning.

Mogenstrup Kro har stået tom siden 2007.

Kommentarer