Erhverv

Dialogmøde om Næstved Kommunes håndværkerydelser

Selvstændige håndværkere, der er interesseret i at byde på Næstved Kommunes håndværkerydelser inviteres nu til dialogmøde.

Næstved Kommunes nuværende rammeaftale på håndværkerydelser udløber 14. august 2018, så derfor gennemfører kommunen et nyt udbud, med forventet kontraktstart 1. januar 2019.

Næstved Kommune ønsker at gøre det attraktivt for lokale virksomheder at deltage i udbuddet om kommunens opgaver, og derfor afholder kommunen et møde for interesserede håndværksvirksomheder, inden selve planlægningen af udbuddet og udarbejdelse af kravspecifikationer og udbudsmateriale.

På mødet vil interesserede håndværksvirksomheder få mulighed for at give input til, hvordan Næstved Kommune kan gøre det attraktivt at deltage i det kommende udbud.

Dialogmødet finder sted 12. marts 2018 kl. 16.00 – 18.00 i Musikstalden, Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
Tilmelding med oplysning om antal deltagere til haandvaerk@naestved.dk senest d. 5. marts 2018.

Kommentarer