Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Livet bag tremmer

Afholdes 18. november 2021 kl. 19:00 - 21:00

Deltag i et spændende arrangement på Næstved Bibliotek torsdag d. 18. november kl. 19-21. Kom og få stillet din nysgerrighed, når vi for en aften dyrker livet bag tremmer – både historisk set og som det foregår i dag.

Aftenens program
Der er noget ved fængsel og fængselsliv, der facinerer. Aftenen består af to spændende oplæg med rig mulighed for at stille spørgsmål og komme med sine egne betragtninger.

Kulturformidler Martin Rovang Jensen giver et indblik i livet i de danske fængsler historisk set. Han kommer bl.a. ind på baggrunden for indførsel af nye, skrappere fængselssystemer i 1840erne, der indbefattede massiv overvågning og kontrol. Det tvang fangerne til at udtænke og udføre en række sindrige modforanstaltninger, så de stadig kunne kommunikere sammen. Hør om denne hemmelige kommunikation, bl.a. via hejsesystemer, hemmeligebankesignaler, ind- og udsmuglede breve og meget mere.
Fængselsbetjent Elsebeth Kristensen fortæller efterfølgende om fængselslivet i dag. Hun vil bl.a. komme ind på dagligdagen og relationerne i et fængsel, ligesom hun vil snakke om de forandringer, der er sket i fængslerne, som et udtryk for de forandringer der har været udenfor murene. Hvor man tidligere fandt hash og hjemmebrændt hos de indsatte, er det i dag f.eks. mobiltelefoner, der bliver forsøgt smuglet ind.

Arrangementet er første del af “Vi nørder#”
Vi Nørder” er overskriften på en ny arrangementsrække på Næstved Bibliotek, hvor vi hver gang fokuserer på et emne, som vi ”nørder” ud fra en ofte lidt skæv vinkel, og hvor deltagerne får og gerne deler fascinerende viden, man ikke anede, man manglede!

Pris og tilmelding
Arrangementet på Næstved Bibliotek tirsdag d. 18. november kl. 19-21 er gratis, men tilmelding nødvendig på www.naes.bib.dk

Tid

Dato:
18. november 2021
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Sted

Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kvægtorvet 4-6
Næstved, 4700
+ Google Maps

Alle arrangementer