Næstved By

BR Legetøj på Axeltorv lukker

BR Legetøj på Axeltorv i Næstved lukker efter mere end 25 år. Det er den tredje butik i bymidten, der inden for få måneder har annonceret,  at de lukker.

BR Næstved fortæller i et facebook-opslag, at der er sidste åbningsdag allerede på lørdag – 7. april.

– Vi er kede af at måtte fortælle, at butikken her på Axeltorv desværre skal lukke, hedder det på Facebooksiden. Samtidig henvises til kollegaerne i Næstved Storcenter.

Irma på Dania og Georg Christensens Bog & Idé har også for nyligt meddelt at de lukker. Irma drejer også nøglen i den kommende weekend, og Georg Christensen lukker senest til august.

Kommentarer