Næstved By

Stor sag med omfattende tyverier af entreprenørmaskiner fra byggepladser

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi foretog sent i går aftes anholdelse af fem personer, og i samme forbindelse blev der beslaglagt fire minigravere samt et stjålent køretøj på en adresse på Nordfalster.

Efterfølgende har politiet ransaget på flere sjællandske adresser. De anholdte er blevet sigtet for omfattende tyverier af entreprenørmaskiner fra byggepladser, og der kan ikke udelukkes yderligere anholdelser. Sagen vurderes i øvrigt til at have forbindelse til rocker/bandemiljøet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi fremstiller senere i dag tre af de anholdte i grundlovsforhør, hvor der vil blive begæret lukkede døre.
Henset til det tidlige tidspunkt af efterforskningen samt begæringen om dørlukning har politiet pt. ikke yderligere kommentarer.

Kommentarer