Stjal fra genbrugsplads
En vagt opdagede i nat klokken 1.26, at to mænd var gået ind på en genbrugsplads på Elektrovej i Næstved.
Her stjal de to mænd flere ting, som de tog med sig, da de forlod stedet på cykel.
Politiet blev tilkaldt, og få minutter senere blev begge mænd anholdt på Vestre Ringvej i Næstved.
Det drejer sig om en 37-årig mand fra Næstved og en 38-årig mand med ukendt adresse. De blev begge sigtet for tyveri. Den 38-årige blev desuden sigtet efter lov om euforiserende stoffer, da betjentene fandt både amfetamin og methamfetamin på ham.
Kommentarer