Toksværd

Stjal ekskærestens bil i Toksværd

Politiet fik tirsdag klokken 13.06 en anmeldelse om, at en mand havde smadret en rude hos sin ekskæreste på en adresse i Toksværd lidt uden for Næstved.

Det viste sig, at han også havde stjålet hendes bil, som han imidlertid var kørt galt i på Nr. Tvedevej.

Politiet fandt frem til den pågældende ved købmanden i Toksværd, og her blev han anholdt klokken 13.20 og sigtet for tyveri af bilen og for hærværk.

Der er tale om en 28-årig mand fra Næstved, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 16.05.

Kommentarer