Næstved By

Står du i en vanskelig situation er der mulighed for uvildig hjælp i Næstved

Har du brug for hjælp i en vanskelig situation? Så kontakt Bisidderne i Næstved.

Bisidderne i Næstved er en gruppe uvildige personer med forskellig baggrund, som stiller sig til rådighed som bisiddere for borgere i Næstved.

Bisidderne arbejder frivilligt og ulønnet, har tavshedspligt og har alle gennemgået et bisidderkursus.

Hvad er en bisidder?
En bisidder er en, som tilbyder følgeskab og “låner øjne og ører” i situationer, som er svære, uforståelige og uoverskuelige
En, som hjælper en person med at få overblik over en vanskelig situation; som hjælper med at beslutte, hvad man vil have ud af et møde eller et forløb, og hjælper med at gennemføre det.
En, som respekterer at det er den enkeltes sag, og at det er den enkelte der taler.
En bisidder er hverken advokat eller part i sager.

Bisidderne holder til i Munkebocentret, kælderen i gl. afd., Farimagsvej 54, 4700 Næstved.
De har tlf. 5057 8285  – mail: info@bisiddernaestved.dk

Du kan se mere på deres hjemmeside:  https://bisiddernaestved.dk/

Kommentarer