Smuk liebhaverejendom med pragtfuld grund
På Fællesejevej 38 lidt nordvest for Næstved møder I denne henrivende ejendom, der præsenterer sig med en fabelagtig beliggenhed i naturskønne omgivelser tæt på hverdagens fornødenheder. Huset fremstår med et arkitektonisk overskud af dimensioner, og det hele er i tiptop stand og mere end blot i orden. Grunden byder på intet mindre end 7,6 hektar bestående af skovklædte strækninger, flere søer og en ganske anseelig have.
I bosætter jer yderst fordelagtigt, og adressen udmærker sig netop ved, at I er placeret i landlige omgivelser uden at skulle give køb på nærhed til de mere bymæssige faciliteter. Således finder I inden for en radius af blot tre kilometer alt, hvad I har brug for i form af skole, pasningstilbud og indkøb, og ligeledes er I ikke langt fra Næstved centrum med både regionale togforbindelser og et bredt udbud af specialbutikker og spisesteder. Klosterskoven ligger få hundrede meter fra matriklen, ligesom der er kort afstand til omfartsvejen rundt om Næstved, så du hurtigt kan komme til motorvejsafkørslen ved Rønnede.
Stedets historie dateres helt tilbage til år 1900, og skønt det i dag er en moderne bolig, kan den oprindelige charme til stadighed fornemmes. Ligeledes er det tydeligt, at huset er opført i velvalgte materialer af høj kvalitet, mens I som et gennemgående kendetegn vil bemærke et væld af lækre og innovative løsninger. Allerede ved ankomsten ad den private allé slås den luksuriøse tone an, og inden døre breder beboelsesarealet sig over 220 kvadratmeter. Dertil kommer videre markante lokaler, som I eksempelvis kan anvende i forbindelse med liberalt erhverv eller pladskrævende hobbyer.
Stueplanet centrerer sig om et stort opholdsmiljø med køkken, alrum og stuer i forening, og dertil knytter sig desuden et bryggers og fire regulære værelser. Yderligere en stue er etableret i den tværgående længe, der måske kan tjene som jeres private fitnessrum, og på førstesalen herover gives højloftede rum med blotlagte bjælker. På ejendommen som helhed råder I over to velekviperede køkkener, to toiletter og tre badeværelser.
I kraft af grundens størrelse og charmerende udformning med varierende landskabstyper kan I gå på opdagelse, og hver dag vil I bemærke nye, spændende detaljer, som I ikke tidligere lagde mærke til.
Lyder liebhaveri med en suveræn villa og en imponerende grund som noget for jer?
Kontakt:
Tina Bülow
Mail: bulow@mailreal.dk
Tlf.: 2266 4465
RealMæglerne Næstved by Bülow
Nordre Farimagsvej 1A4700 NæstvedMail: naestved@mailreal.dk
Tlf.: 7199 7129
Kommentarer