112

Skiftede tøj uden for Kvickly i Næstved

Foto: Rigspolitiet/Kim Matthäi Leland

Politiet fik onsdag klokken 17.22 en anmeldelse om, at der stod en mand uden tøj på uden for Kvickly på Kvægtorvet i Næstved.

Selv om det var en varm sommerdag, var det måske på kanten af det tilladelige slet ikke at have tøj på, så derfor blev en politipatrulje sendt til stedet.

Her traf politibetjentene en 27-årig mand fra Rønnede, der forklarede, at han havde været i vandet og var i færd med at skifte tøj, og på et tidspunkt ikke havde haft tøj på.

Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og kan nu vente en bøde på 1.000 kroner.

Kommentarer