Sport

Næstved Boldklub stopper samarbejdet med cheftræner Peter Bonde

Næstved Boldklub har søndag den 10. september 20023 taget den tunge beslutning, at stoppe samarbejdet med Cheftræner Peter Bonde.
I en pressemeddelelse skriver direktør, Peter Nielsen på klubbens vegne:
– Det har ikke været en nem beslutning, men en enig bestyrelse har vurderet det nødvendigt, at der skal nye øjne på spillertruppen, for at få os ud af den resultatmæssige krise, vi netop nu befinder os i. Vi skylder Peter Bonde en kæmpe tak for hans flotte og dedikeret indsats. Han har en stor aktie i, sammen med den øvrige sportslige ledelse, at klubben har opnået de flotte sportslige resultater henover de seneste sæsoner, lyder i meddelelsen.
– Forårets resultater samt i indeværende sæson har dog desværre ikke stået mål med klubbens forventninger og derfor har vi taget denne svære beslutning, skriver Peter Nielsen.
– Vi arbejder på at have afløseren for Peter Bonde klar så hurtigt som muligt. Indtil da vil træningen blive varetaget af assistenterne Kenneth Gangsted og Lennart Kragh, slutter meddelelsen.

Kommentarer