Næstved By

PAUSE – En musikmeditation d. 13. september kl. 17.00 i SKt. Jørgens kirke

Se billedserie

Skrevet af: Neel Vincentsen

En pause fra hverdagens gøremål, og hvor man kan give sig hen til at være. Et kirkerum med dæmpet belysning og levende lys rundt i kirken.

Der vil være rolig, eftertænksom musik fra flygelet, spillet af organist Martin Valsted. Undervejs vil der være få, men velvalgte, billedskabende ord fra sognepræst Laura Daphne Jensen, som sammen med musikken vil skabe et rum for tilhøreren, hvor det er muligt at bevæge sig ind i sig selv, og komme ned i gear. Målet er at få skabt et åndehul med ro og plads til eftertanke, som man kan tage med sig tilbage ud i hverdagen.

Varighed 35-40 minutter.

Kirkerummet er åbent fra kl. 16.30, hvor det er muligt, at sætte sig ind og lytte til stille musik.

Dette er en foreningsnyhed indsendt af Neel Vincentsen fra Skt. Jørgens kirke. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer