Pas på med ukrudtsbrænderen
Det er muligt, at haver og skove er på nippet til at springe ud i grønt flor, men det betyder ikke, at alt er godt.
Fx er det i øjeblikket ganske tørt, og der skal ikke nødvendigvis særligt meget til, for at der opstår en brand.
Og da slet ikke, hvis man er ude med ukrudtsbrænderen for at få styr på skvalderkål eller andre uønsket botanik.
Derfor opfordrer politiet til at omgås ild i naturen med forsigtighed – og især en ukrudtsbrænder.
I går først op eftermiddagen måtte brandvæsenet rykke ud til en bebyggelse lidt uden for Næstved, hvor en 85-årig mand netop havde været ude for at svide skvalderkålen under hækken.
Varmepåvirkningen fik dog den tørre hæk til at bryde i brand, men ilden blev bekæmpet, inden den kunne nå at brede sig.
Den 85-årige blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.
Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi
Kommentarer