Næstved By

Pas på falske sælgere

politibil Foto: Arkiv

En borger blev i går kontaktet pr. telefon af en mand, der påstod at ringe fra en større internetvirksomhed.
Han tilbød at levere en ekstra hurtig internetforbindelse, men virkede utroværdig og var f.eks. ikke i stand til at svare på spørgsmål om hans tilbud.
Det er ikke første gang, at borgere bliver kontaktet af utroværdige “sælgere” pr. telefon, der giver sig ud for at repræsentere store virksomheder.
Politiet opfordrer derfor til, at man altid er ekstra varsom, når man bliver kontaktet af fremmede.
Tjek f.eks. altid med virksomheden om opkaldet faktisk kom fra dem og indgå aldrig aftaler, der alene er baseret på et telefonopkald.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi.

Kommentarer