112

Opsyn med banegården

Lokalpolitiet i Næstved har i den seneste regelmæssigt været forbi banegården på grund af flere anmeldelser om, at der er nogle unge, der holder til på stedet og nogen gange optræder noget utryghedsskabende.

Torsdag formiddag faldt vejen igen forbi, og denne gang traf politibetjentene en 18-årig mand fra lokalområdet. Da han blev visiteret, fandt betjentene en plade hash på 100 gram, som blev konfiskeret, og den 18-årige blev sigtet for salg af ulovlige stoffer.

Torsdag aften var lokalpolitiet igen på banegården.
Betjentene talte med en gruppe unge, men en ung fyr, der var på vej hen imod dem, kom på andre tanker, da han så politiet. Han stak i løb, men blev indhentet af en rapfodet betjent på Rampen.
Det var en kun 14-årig dreng fra Næstved, som havde smidt sin taske fra sig i nærheden. Tasken blev fundet, og der var en klump hash på 101 gram, to små kugler hash, fem små poser med i alt 3,2 gram kokain, en telefon og nogle kontanter i den. Den 14-årige blev tilbageholdt og taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt i overværelse af de sociale myndigheder og hans far.

Kommentarer