Næstved By

Næstved Dart inviterer til Dartens Dag

Se billedserie

Søndag d. 13. februar fra kl. 11-15 slår Næstved Dart dørene op for alle, der har lyst til at prøve kræfter med at spille dart.

Dart er en social og hyggelig indendørssport for alle – uanset køn, alder og fysisk formåen – og sporten kan dyrkes lige fra hyggeniveau til elite-niveau. Dartsporten er let at gå til, og det er nok en af forklaringerne på, at flere og flere danskere vælger at starte til dart.

Dansk dart-dille
Det er blevet populært at spille dart. Så populært, at der nu findes hele 146 foreninger rundt om i Danmark, hvor man sammen med andre dart-udøvere kan øve sig i at ramme de mest pointgivende felter i dartskiven med de let-flyvende dartpile.
Dansk Dart Union (DDU), der er den officielle idrætsorganisation for dart i Danmark, har på blot 12 år oplevet en medlemsfremgang på næsten 120 pct. Dartsporten er dermed en af de få sportsgrene herhjemme, der ikke har oplevet stagnation eller medlemstilbagegang.

Bevågenhed i udlandet
Også i udlandet nyder dartsporten stor bevågenhed og fremgang på flere fronter. Interessen for dartsporten er støt stigende. Sporten bliver i udlandet overværet af millioner af tv-seere, når de store stjerner indtager scenerne i ofte fuldstændig udsolgte arenaer, og senest nåede nyhederne om den engelske kvindespiller Fallon Sherrocks præstationer ved VM 2020 ud på forsiderne verden over.

Prøv den populære sport lokalt
Nu kan alle i Næstved prøve kræfter med dartspillet, når Næstved Dart søndag d. 13. februar
kl. 11-15 – sammen med en række dartklubber landet over – inviterer til Dartens Dag 2022 i samarbejde med Dansk Dart Union.

På dagen vil der være mulighed for at prøve kræfter med dartsporten og møde medlemmer fra klubben, der står klar til at fortælle om alt hvad man har brug for at vide om dart. Klubben stiller pile og skiver til rådighed, så kom og oplev en god eftermiddag med pile, hygge og højt humør.

Vi ses i klubben på toppen (af åsen)
Præstøvej 120B, 4700 Næstved
Parkering foregår på Præstøvej

For mere information, venligst kontakt:
Formand for Næstved Dart
Merete Hossy
Mail.: meretehossy@gmail.com

Fakta
Man kan finde den nærmeste dartklub, der holder åbent hus på www.dartensdag.dk.

Dette er en foreningsnyhed indsendt af Richard Mulder fra Næstved Dart. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer