Skrevet af: Christian v. Benzon

Danmark er måske det demokratiske land, hvor det er sværest at ændre forfatningen (Grundloven).
Siden vedtagelsen for 172 år siden i 1849 er vores grundlov kun ændret 3 gange – i 1866, 1915 og 1953.

Vi debatterer sjældent om vores grundlov har brug for at blive moderniseret og ført ajour selv om den i sin seneste version er snart 70 år gammel.
Det skyldes nok, at en en ny grundlov først kan se dagens lys efter en noget besværlig procedure, som indeholder 3 faser:
For det første skal Folketinget vedtage et forslag til ny grundlov.
For det andet skal der afholdes folketingsvalg og det nye folketing skal også vedtage forslaget til ny grundlov.
For det tredje skal det forslag til ny grundlov, der er vedtaget af to folketing, senedes til folkeafstemning.

Og her gælder så, at der til endelig vedtagelse af forslaget til ny grundlov kræves, at der ikke bare er et flertal af stemmer FOR forslaget (JA-stemmer), men også, at Ja-stemmerne undgår mindst 40% af alle pt 4.221.000 folketingsvælgere 40%-kravet betyder, at et JA-flertal i dag vil skulle udgøre 1.688.000:stemmer.

Jo lavere valgdeltagelse, jo højere andel af de afgivne stemmer skal være JA-stemmer. Er valgdeltagelsen ved folkeafstemningen fx. 70% svarende 2.955.000 afgivne stemmer, kræver en vedtagelse af forslaget til ny grundlov at ca. 57% stemmer JA.
Er der derfor et JA-flertal på 51%, vil det ikke være nok, og forslaget til ny grundlov bliver ikke til noget selv om det er vedtaget af to folketing og et simpelt flertal af folketingsvælgerne.
Denne procedure synes i for høj grad at tilgodese et vælgermindretal og sofavælgerne.
Det synes ikke i pagt med nutidens forestillinger om demokrati.
Derfor bør vi starte en debat om en modernisering af vores grundlov og i den forbindelse indførelse af en fremgangsmåde for grundlovsændringer, der tager mere hensyn til flertallet.

Dette er et læserbrev indsendt af Christian v. Benzon. Du kan også indsende et læserbrev under INDSEND NYHED i topmenu.