Næstved By

Inges Kattehjem frygter katastrofale følger af COVID19

Se billedserie

Skrevet af: Jørgen S. Petersen.

PRESSEMEDDELELSE

Inges Kattehjem frygter katastrofale følger af COVID 19

Begrænset kapacitet på grund af corona krisen vanskeliggør afhjælpning af kommende stor killingesæson, med fare for katastrofal stigning i antallet af hjemløse katte

Inges Kattehjem råber vagt i gevær og oplyser, at den begrænsede kapacitet, som følge af corona krisen, vil betyde, at man ikke er i stand til at afhjælpe en killingesæson, som den man oplevede i 2019. Det kan i værste fald medføre, at bestanden af hjemløse katte vil stige katastrofalt.
Sidste år oversteg antallet af killinger i Danmark langt den kapacitet der var til rådighed, og internater og dyreværnsorganisationer nærmest segnede under presset af uønskede killinger, der blev fundet i papkasser, på rastepladser eller dumpet i skoven.
Intet tyder på, at 2020 bliver anderledes, medmindre der handles NU.

Neutralisering kan afbøde katastrofal killingesæson

Inges Kattehjem opfordrer alle katteejere til at sterilisere eller kastrere deres katte NU for at undgå en katastrofal killingesæson i sommeren 2020.

Neutralisering (sterilisering eller kastrering) har altid været en mærkesag for Inges Kattehjem, og det er nu vigtigere end nogen sinde, at katteejere og andre tager ansvar og initiativ til at få neutraliseret deres katte NU, så vi undgår en katastrofe. Det gælder ikke kun din egen kat, men tænk også gerne på andre katte såsom:
• Katten i baggården
• Katten i haven
• Katten i kolonihaven
• Katten i sommerhuset
• Katten i stalden
Kontakt dyrlægen i dit område eller kontakt vore afdelinger i Glostrup og Odense, som står klar til at tage i mod tidsbestillinger. Da vi er en dyreværnsorganisation, tager vi fortsat tilløber katte i akutte livstruende situationer ind, i det omfang vi har kapacitet, og vore telefoner vil stadig være åbne for rådgivning.

Fakta – boks / Kontaktoplysninger
Inges Kattehjem, hovedafdeling
Ejbydalsvej 260, 2600 Glostrup, Tlf.: 44 85 35 55
www.inges-kattehjem.dk / www.facebook.dk/ingeskattehjem

Dette er en nyhed indsendt af Jørgen S. Petersen fra Inges Kattehjem. Du kan også indsende nyheder fra din virksomhed under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer