Næstved By

Indbydelse til Mærk Næstved Sport Awards 2022

Foto: arkiv

Deltag i et brag af en fest når vi fejrer idrætten i Næstved Kommune torsdag 3. marts kl.
18.30-21.00 i Herlufsholm Idrætscenter.

Alle er velkomne, det er gratis at deltage og man møder bare op – så tag en ven under armen og vær med til en aften med god underholdning, idræt, fest og farver.

Oplev blandt andet bandet Mayday, som er kendte for at skabe den rette stemning til en god fest og Peter Andersen som Drama Queen.

Hyld alle vores seje idrætsudøvere, som har vundet medaljer i 2021 trods corona udfordringer og se hvem der vinder årets priser, blandt andet Trelleborgfondens Idrætspris som giver 25.000 kr. til vinderen, der har gjort sig særlig bemærket.

Morten Dam-Sørensen, kendt fra P4, vil sørge for vi kommer godt igennem aftenen, hvor Borgmester Carsten Rasmussen desuden deler medaljer ud og Team Næstved Eliteidræt deler legater ud til kommunen talentfulde idrætsudøvere.
Læs mere HER

Glæd dig til en aften fuld af god underholdning og fejring af idrætten i Næstved Kommune.

Kommentarer