Næstved By

Indbydelse: Stor fastelavnsfest i børnehøjde

Foto: Svovlstikkerne

Søndag den 19. februar kl. 10.30 afholder Svovlstikkerne en KÆMPE fastelavnsfest i Gl. Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.

Der vil være flotte præmier til kattekonge og kattedronninger i aldersgruppe 1-5 samt 6 -12 år.

Alle børn mellem 1-12 år er velkommen til at slå katten af tønden – større børn/unge er også velkomne, men der vil ikke være tønder til jer, af hensyn til de mindre børn. Børn over 12 år går som voksen, og kræver derfor billet.

Vi afslutter festen med Peter Bugtalers børneshow. Peter leverer et levende og energisk børneshow, og præsenterer publikum for sine sjove venner, som bor i den rullende kufferter. Undervejs er der sang, musik, højt humør og trylleri, og det sidste går måske ikke altid helt som planlagt, men heldigvis er der ofte god hjælp at hente blandt publikum. Peter har Dragen Dennis med, men han hjælper ikke ligefrem – modarbejder er nok nærmere ordet.

Der vil være mulighed for køb af kakao og fastelavnsboller.

Børn til og med 12 år deltager gratis.
Find din billet her.

Kommentarer