Debat og politik

I 20 kommuner er antallet af fattige børn vokset

Kortet viser udviklingen i antallet af fattige børn i hver kommune. I de mørke- og lyseblå kommuner faldt antallet af fattige børn i 2021, mens antallet var uændret i de grå kommuner. I de lyserøde og mørkerøde kommuner steg antallet af fattige børn derimod. Det var tilfældet i hele 20 kommuner, altså knap hver fjerde.

Antallet af børn, der vokser op i familier under fattigdomsgrænsen, faldt fra 2020 til 2021, men i 20 kommuner er antallet af fattige børn steget, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Dermed er der fortsat store kommunale forskelle i omfanget af børnefattigdom.

BØRNEFATTIGDOM

Morsø, Fredericia og Gribskov er nogle af de kommuner, der oplevede en stigning i antallet af fattige børn fra 2020 til 2021, som er det seneste år, der er indkomstdata for.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Opgørelsen bygger på Danmark Statistiks mål for relativ fattigdom, som er udviklet som opfølgning på FN’s verdensmål om at reducere fattigdom.

I alt oplevede 20 kommuner svarende til 1 ud 5 en stigning i antallet af fattige børn, mens det landsdækkende tal gik ned.

”Overordnet er der sket et fald i børnefattigdommen fire år i træk, hvilket er rigtig positivt. Når det er sagt, er der fortsat kommuner som Lolland og Brøndby, hvor hvert 11. barn lever i relativ fattigdom, mens vi ser en tendens til stigende børnefattigdom i dele af landet. Det er bekymrende,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

På landsplan er antallet af børn i familier under fattigdomsgrænsen faldet med 2.700 fra 2020 til 2021. Samlet er der nu 53.800 børn, der vokser op i relativ fattigdom, hvilket svarer til 4,7 procent af alle børn under 18 år.

Den nuværende andel af fattige børn er højest på Syd- og Vestsjælland, på den københavnske vestegn, i Sydjylland, dele af Fyn samt enkelte øvrige kommuner.

”Der er stadig kommuner i Danmark, hvor en stor andel af børnene lever under fattigdomsgrænsen. Trods Danmarks størrelse er der stadig store forskelle på, hvor man vokser op, og hvilke muligheder man har som barn,” siger Lars Andersen.

Læs analyse her

Analysens hovedkonklusioner

  • Antallet af relativt fattige børn har nu været faldende fire år i træk, men niveauet er fortsat højere end i 2016.
  • I 20 kommuner er antallet af børn, der vokser op i familier under fattigdomsgrænsen, steget trods den positive udvikling.
  • Der er fortsat store kommunale forskelle i omfanget af børnefattigdom. I de kommuner, hvor relativt flest er fattige, lever hvert 11. barn under fattigdomsgrænsen, mens det blot er én ud af 50 børn, der er fattige i den kommune, hvor omfanget er mindst.
  • Opgørelsen af relativ fattigdom tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks SDG-indikator, som er udviklet til at følge op på FN’s verdensmål nr. 1 om at reducere fattigdom.

Om fattigdomsgrænsen

Man defineres som fattig, hvis ens familie i løbet af ét år har en indkomst, som er under halvdelen af medianindkomsten, og samtidig ikke har en formue i starten af året på mere end halvdelen af medianindkomsten.

Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtigt 50 procent, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten, og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandsækvivalerede disponible indkomst. Det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for de stordriftsfordele, der er ved at være flere i en husstand.

Andelen af fattige børn i kommuner

Tabellen viser andelen og antallet af relativt fattige børn i 2021. Udvikling er niveauerne i 2021 sammenlignet med niveauerne i 2020. 2021 er det seneste dataår.

Kommune Andel fattige børn Antal fattige børn Udvikling i andel 2020-2021 Udvikling i antal 2020-2021
Albertslund 6,2 pct. 370 børn -0,1 procentpoint 0 børn
Allerød 2,1 pct. 130 børn 0,0 procentpoint 0 børn
Assens 4,5 pct. 350 børn -0,5 procentpoint -40 børn
Ballerup 4,6 pct. 480 børn -0,6 procentpoint -70 børn
Billund 3,9 pct. 210 børn -0,3 procentpoint -20 børn
Bornholm 5,1 pct. 330 børn -0,3 procentpoint -20 børn
Brøndby 9,0 pct. 660 børn -0,1 procentpoint 0 børn
Brønderslev 4,6 pct. 350 børn -0,3 procentpoint -20 børn
Dragør 2,6 pct. 90 børn 0,4 procentpoint 20 børn
Egedal 2,0 pct. 210 børn -0,2 procentpoint -20 børn
Esbjerg 4,2 pct. 950 børn -0,3 procentpoint -70 børn
Favrskov 2,9 pct. 340 børn 0,2 procentpoint 20 børn
Faxe 5,0 pct. 350 børn 0,0 procentpoint 10 børn
Fredensborg 3,9 pct. 340 børn -0,4 procentpoint -30 børn
Fredericia 6,7 pct. 670 børn 0,6 procentpoint 50 børn
Frederiksberg 3,1 pct. 550 børn -0,3 procentpoint -70 børn
Frederikshavn 5,0 pct. 500 børn -1,3 procentpoint -140 børn
Frederikssund 4,0 pct. 350 børn -0,2 procentpoint -20 børn
Furesø 3,1 pct. 310 børn -0,5 procentpoint -30 børn
Faaborg-Midtfyn 4,8 pct. 490 børn 0,1 procentpoint 20 børn
Gentofte 2,3 pct. 370 børn -0,2 procentpoint -30 børn
Gladsaxe 4,8 pct. 740 børn -0,1 procentpoint -10 børn
Glostrup 4,7 pct. 220 børn -0,2 procentpoint -10 børn
Greve 3,6 pct. 400 børn -0,3 procentpoint -40 børn
Gribskov 4,1 pct. 290 børn 0,5 procentpoint 30 børn
Guldborgsund 8,3 pct. 830 børn -0,1 procentpoint -10 børn
Haderslev 6,2 pct. 650 børn -0,7 procentpoint -80 børn
Halsnæs 5,2 pct. 280 børn -0,4 procentpoint -30 børn
Hedensted 3,7 pct. 370 børn -0,1 procentpoint -10 børn
Hele landet 4,7 pct. 53800 børn -0,2 procentpoint -2700 børn
Helsingør 4,6 pct. 550 børn 0,0 procentpoint -10 børn
Herlev 3,9 pct. 250 børn 0,1 procentpoint 10 børn
Herning 3,9 pct. 730 børn -0,1 procentpoint -30 børn
Hillerød 3,4 pct. 390 børn -0,2 procentpoint -10 børn
Hjørring 5,1 pct. 600 børn -0,3 procentpoint -40 børn
Holbæk 5,2 pct. 750 børn 0,1 procentpoint 30 børn
Holstebro 4,3 pct. 530 børn -0,9 procentpoint -110 børn
Horsens 4,1 pct. 800 børn -0,1 procentpoint -10 børn
Hvidovre 4,1 pct. 490 børn 0,2 procentpoint 20 børn
Høje-Taastrup 6,9 pct. 770 børn -0,4 procentpoint -30 børn
Hørsholm 3,4 pct. 170 børn 0,3 procentpoint 10 børn
Ikast-Brande 3,8 pct. 330 børn 0,2 procentpoint 20 børn
Ishøj 7,2 pct. 360 børn 0,3 procentpoint 10 børn
Jammerbugt 4,6 pct. 340 børn -0,2 procentpoint -30 børn
Kalundborg 6,7 pct. 580 børn -0,1 procentpoint -30 børn
Kerteminde 5,7 pct. 250 børn 0,3 procentpoint 10 børn
Kolding 4,3 pct. 830 børn -0,4 procentpoint -90 børn
København 5,5 pct. 5950 børn -0,4 procentpoint -510 børn
Køge 5,4 pct. 680 børn -0,1 procentpoint -10 børn
Langeland 7,6 pct. 120 børn -0,2 procentpoint -10 børn
Lejre 3,0 pct. 190 børn -0,2 procentpoint -10 børn
Lemvig 5,3 pct. 180 børn -0,1 procentpoint 0 børn
Lolland 9,1 pct. 550 børn -0,5 procentpoint -50 børn
Lyngby-Taarbæk 3,0 pct. 350 børn -0,2 procentpoint -20 børn
Mariagerfjord 4,9 pct. 380 børn -0,5 procentpoint -40 børn
Middelfart 4,3 pct. 340 børn 0,5 procentpoint 50 børn
Morsø 6,5 pct. 230 børn 1,4 procentpoint 50 børn
Norddjurs 5,3 pct. 330 børn 0,0 procentpoint 0 børn
Nordfyns 4,9 pct. 270 børn -0,6 procentpoint -40 børn
Nyborg 4,9 pct. 290 børn -0,8 procentpoint -50 børn
Næstved 4,8 pct. 760 børn -0,5 procentpoint -80 børn
Odder 2,8 pct. 140 børn 0 procentpoint 0 børn
Odense 6,8 pct. 2550 børn -0,2 procentpoint -80 børn
Odsherred 6,9 pct. 340 børn -0,9 procentpoint -50 børn
Randers 5,2 pct. 1000 børn 0,0 procentpoint 0 børn
Rebild 2,4 pct. 170 børn -0,9 procentpoint -70 børn
Ringkøbing-Skjern 4,0 pct. 450 børn -0,3 procentpoint -50 børn
Ringsted 4,2 pct. 300 børn -1,2 procentpoint -80 børn
Roskilde 2,8 pct. 530 børn -0,2 procentpoint -30 børn
Rudersdal 2,7 pct. 340 børn -0,3 procentpoint -40 børn
Rødovre 5,2 pct. 470 børn -0,2 procentpoint -10 børn
Silkeborg 3,5 pct. 750 børn -0,2 procentpoint -20 børn
Skanderborg 2,3 pct. 370 børn -0,1 procentpoint -10 børn
Skive 4,1 pct. 340 børn -0,6 procentpoint -50 børn
Slagelse 7,5 pct. 1090 børn -0,6 procentpoint -90 børn
Solrød 2,4 pct. 140 børn -0,8 procentpoint -40 børn
Sorø 4,5 pct. 270 børn -0,7 procentpoint -40 børn
Stevns 4,3 pct. 180 børn -0,3 procentpoint -10 børn
Struer 5,5 pct. 200 børn 0,0 procentpoint -10 børn
Svendborg 4,9 pct. 550 børn -0,7 procentpoint -70 børn
Syddjurs 4,3 pct. 360 børn 0,2 procentpoint 20 børn
Sønderborg 5,7 pct. 770 børn 0,0 procentpoint -10 børn
Thisted 4,9 pct. 400 børn -0,7 procentpoint -70 børn
Tønder 6,2 pct. 410 børn -0,6 procentpoint -40 børn
Tårnby 3,5 pct. 330 børn -0,6 procentpoint -50 børn
Vallensbæk 4,0 pct. 160 børn 0,2 procentpoint 10 børn
Varde 3,9 pct. 380 børn 0,3 procentpoint 20 børn
Vejen 4,4 pct. 390 børn -0,2 procentpoint -20 børn
Vejle 4,7 pct. 1180 børn 0,1 procentpoint 40 børn
Vesthimmerlands 4,9 pct. 330 børn -0,7 procentpoint -50 børn
Viborg 4,2 pct. 840 børn -0,1 procentpoint -30 børn
Vordingborg 6,4 pct. 480 børn 0,0 procentpoint 0 børn
Aabenraa 5,7 pct. 630 børn -0,2 procentpoint -30 børn
Aalborg 4,9 pct. 1930 børn 0,2 procentpoint 90 børn
Aarhus 5,5 pct. 3480 børn -0,2 procentpoint -140 børn

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Anm.: Kommunerne Ærø, Samsø, Fanø og Læsø er udeladt af diskretionshensyn. Bopælskommune opgjort pr. 1. januar 2022.

Læs analyse her

Kommentarer