Hyllinge

Hyllinge Kro sat til salg

Hyllinge Kro i Søndergade i Hyllinge er sat til salg hos ejendomsmægler Tine Lydolph Nielsen fra 10NI Bolig i Næstved. Prisen er 395.000 kr. Det skriver Sjællandske.

Ejeren Ali Al-Rashedi købte ejendommen på tvangsauktion tilbage i marts 2011 med drømmen om at indrette værelser i den gamle kro.

Så langt kom han dog aldrig.

– Jeg havde en idé om at renovere kroen og opbygge en bed & breakfast. Jeg blev optaget af noget andet, og det blev ikke til noget, fortæller den nuværende ejer.

– Jeg får ikke tid eller overskud til at renovere den. Så hvad skal jeg bruge den til? Nu får andre muligheden. Måske vil en ny ejer rive den ned og bygge nyt, uddyber Ali Al-Rashedi over for avisen.

I salgsopstillingen står der blandt andet, at ejendommen trænger til renovering og en kærlig hånd og venter på, der igen kommer liv i bygningen.

 

Kommentarer