Grøn i Næstved er udsolgt
Grøn Koncert kan i dag melde udsolgt til koncerten i Næstved, hvor publikum kan glæde sig til en vanvittig fest i selskab med Tessa, Carpark North, Andreas Odbjerg, Drew Sycamore, D-A-D, Christopher, Phlake og Suspekt.
Billetsalget til de sidste tre dage med Grøn er dermed lukket, og Theis Petersen, indsamlingschef for Muskelsvindfonden, er begejstret for den store tilslutning:
Det har været helt uvirkeligt at starte den grønne koncertkaravane op igen efter tre års ufrivillig pause, og vi er meget stolte af, at vi slutter årets turné af med tre udsolgte koncertdage i træk. I samarbejde med Tuborg kan vi med Grøn skabe plads til et unikt fællesskab, plads til forskelle, til livemusik og samtidig støtte et fantastisk formål.
Theis Petersen, Indsamlingschef
Kommentarer