Frivilligcenter Næstved inviterer til indvielse af udendørs scene og fest
Skrevet af: Frivilligcenter Næstved
Nu indvier vi udendørs-scenen ved Frivilligcenter Næstved. Kom og vær med og deltag samtidig i De Små Giganters Fest.
De Små Giganters Fest er et open-Mic arrangement for alle glade amatører, sofa-musikere og badeværelsessangere under mottoet: “Kom som du er/syng som du kan”.
Det er for dig, der har lyst til at optræde med et par af dine sange, eller bare har lyst til at få et par timer til at gå i musikalsk samvær. Det er hyggeligt og aldeles uforpligtende. Kaffe, te, kage og sodavand er gratis.
Indvielsen finder sted lørdag den 26. oktober klokken 13 til 15 på Frivilligcenter Næstved, Farimagsvej 16, 4700 Næstved.
Alle medlemmer af Frivilligcenter Næstved kan fremover benytte scenen, der er lavet af vores frivillige og dygtige havemand Jan, der også deltager i indvielsen.
Midler til materialerne har vi fået via Nordea-fondens donation til at skabe et rum for fællesskaber i det fri i husets have.
Information om projektet ”Grønne aktiviteter for fællesskaber i det fri” fremgår af de nye bannere, der er hængt op på rampen til centrets indgang.
Alle er velkomne!
Læs mere her.
Dette er en lokalnyhed indsendt af Frivilligcenter Næstved. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer