Foredrag: Skibet fra Helvede – da Anden Verdenskrigs rædsler drev i land på Møn
Svovlstikkerne har den store fornøjelse at kunne invitere alle interesserede til et spændende foredrag på Smaalandshavet Kursus og Konferencecenter i Karrebæksminde. Torsdag den 21. april 2022 kl. 20.00, kan du høre det spændende foredrag om 2. verdenskrig, befrielsen og en utrolig redningsaktion fortalt af en af forfatterne af bogen ” Skibet fra helvede” nemlig Jesper Clemmensen.
BEMÆRK! Overskuddet fra dette foredrag vil blive doneret til børn fra Ukraine der har måtte flygte her til vores område!
Forfatteren stiller gratis op, og Smålandshavet donerer lokalet. Du finder link til billet nederst i denne artikel.
‘Skibet fra Helvede‘ er en rystende bog og fortælling om kz-fangers lidelser både i kz-lejren Stutthof og på dødsmarchen mod en kulpram, hvor de blev stuvet sammen for at blive sejlet mod vest.
Ombord var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.
Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en synkefærdig flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn.
‘Skibet fra Helvede‘ ender i Klintholm Havn på Møn som en næsten uoverskuelig udfordring for befolkningen men de lokale beboere kaster sig straks ud i en redningsaktion for at få de stakkels mennesker sikkert i land.
Modstandsfolk, læger og Dansk Røde Kors-medlemmer kæmper side om side for at undgå den helt store tragedie.
Nyd en lækker middag inden foredraget
Der er mulighed for at tilkøbe middag inden foredraget.
Hvis du ønsker dette kan du bestille bord på tlf. 55 43 40 16.
Menu bestående af:
Hovedret:
Helstegt Kalvefilet, Ombundet med skagenskinke og stukket med salvie. Hertil hvidvinssauce, urtekartofler samt spæde forårsgrøntsager.
Dessert:
Brownie med bær, vaniljecreme og tørret hindbær
Inkl. 1 gl. vin 1 øl eller 1 sodavand
Pris: 199 kroner.
Køb billet HER
Kommentarer