Fejl i ny version af coronapas-app til Android
![](https://naestvednetavis.dk/wp-content/uploads/sites/6/2021/05/a6e61752b32d8863341e982f3ff4e186_danskerne-har-taget-godt-imod-coronapasset_primeImage-620x419.jpg)
Der er i øjeblikket fejl i den nyeste opdatering af coronapas-appen til Android, der betyder, at man ikke kan åbne sit coronapas.
Fejlen er i version 1.4.4 til Android, som blev udgivet ved middagstid i dag. Vi arbejder på højtryk for at løse fejlen.
Hvis du oplever, at din coronapas-app på din Android-telefon fejler, har du mulighed for at tilgå dit coronapas på enten Min Sundhed-appen eller på sundhed.dk.
Hvis du ikke allerede har opdateret til den nyeste version af coronapas-appen på din Android-telefon, kan du fortsat tilgå dit coronapas i appen, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du venter med at opdatere appen, til fejlen er udbedret.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Kommentarer