Fuglebjerg

En kommunal sammenhængskraft

Se billedserie

Skrevet af: Lars Flemming Mogensen

Sikring af den kommunale sammenhængskraft

Man har den seneste tid kunne læse en vis skeptisk fra lokalrådene i blandt andet Fuglebjerg, som ikke føler, at de bliver hørt nok i Næstved og ikke bliver anset som værende en del af kommunen.
For et par år siden kørte historien om, at Fensmark drømte sig tilbage til det gamle Holmegaard Kommune og at flere i lokalrådet ønskede en løsrivelse fra Næstved.
Det er sådan noget, der burde få enhver byrådspolitiker til at reagere – og tænke nyt for at sikre den kommunale sammenhængskraft!

Men hvad er løsningen for en mere sammenhængende Næstved kommune?
Vordingborgs borgmester, Michael Smed, har selv indført ugentlige kontorskifte i Præstø og Stege for at gøre sig mere synlig og for at undgå, at de gamle kommunale byer ikke føler sig overset.
Jeg må selv sige, at jeg synes, det er en fremragende idé!
Men om yderområderne af Næstved vil føle så mere set af samme model, er ikke til at vide; derfor kunne man selvfølgelig lade tvivlen komme til gode og som minimum lade sig inspirere.

I Næstved har vi flere lokalråd, som meget forståeligt gerne vil lade sig høre noget mere. I Mogenstrup ønsker de fortsat svar på kommunens plan for den gamle kro, som pt. er gået i vasken, ligesom at ikke alle er tilfredse med etableringen af et motorcross-løb.

Uagtet det næste byråd i Næstved, og hvem der sidder som borgmester, vil jeg selv mene, at der skal arbejdes for større samarbejde og inklusion af lokalråd, og da gerne, at borgmesteren kan finde plads til en ugentligt kontordag i de gamle kommuner, der nu er en del af Næstved. Ikke for at blive set eller udvise magt, men for at lytte, vise interesse samt indflydelse der skal være gensidig.

Løsningen må derfor slet og ret være, at vi som et samlet byråd skal være bedre til at lytte og give efter.
Og der skal være en form for gensidig interesse. For den kommunale sammenhængskrafts skyld!

Lars Flemming Mogensen
Byrådskandidat for Radikale Venstre

Dette er et læserbrev indsendt af Lars Flemming Mogensen. Du kan også indsende et læserbrev under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer