Enø

Eftersøgning af savnet mand indstillet

Enø: Eftersøgningen af en mand, der er savnet efter en badetur fra en båd i Karrebæksmindebugt, er blevet indstillet.

Torsdag den 25. august midt på dagen forsvandt en 30-årig asylansøger fra Iran, efter en badetur i Enø Bugt. Den unge mand, der bor på i teltlejren på Asylcenter Holmegaard i Næstved, var sammen med en gruppe på 37 personer på en fornøjelsestur arrangeret af Sjølundkirken i Næstved, på skibet “Agabe” fra Mariager.

Læs også: Eftersøgning af savnet mand i Enø Bugt

– Folkene på båden ser, at han kommer i vanskeligheder. De ser han pludseligt begynder at plaske rundt i vandet. Så smider de en redningskrans ud til ham, og nogle forsøger at svømme ud til ham, siger vagthavende Ove Christoffersen til BT.

– Nu har man ledt efter ham i hele området derude med flere helikoptere og både. Hvis man ikke har fundet ham nu, så er chance for, at de finder ham i overfladen af vandet ikke særlig stor, siger vagthavende Ove Christoffersen til BT.

Ifølge Jan Pagter Simonsen, indsatslederen fra Midt og Sydsjællands Brand og Redning, er eftersøgningen med redningshelikopteren indstillet af Søværnets Operative Kommando (JRCC). Politiet og redningsfolk havde desuden flere både i vandet.

– Man mener ikke, det tjener noget formål at bruge flere ressourcer på det lige nu, siger Jan Pagter Simonsen til TV Øst. Og han fortsætter:

– Han kan jo være gået i land. Det kan være, han dukker på i aften, gående til Næstved.

Kommentarer