Næstved By

Drenge overnattede i forladt bygning

Tirsdag aften klokken 22.36 fik politiet en anmeldelse om, at der luskede nogle mistænkelige personer omkring ved en bygning, der er under ombygning på Farimagsvej i Næstved.

En politipatrulje rykkede ud til stedet, hvor betjentene traf to drenge på henholdsvis 14 og 15 år.

Sagen er registreret som husfredskrænkelse, og de sociale myndigheder blev underrettet om sagen.

De to drenge, der begge er fra Næstved, blev taget med til politistationen og efterfølgende kørt hjem til deres forældre.

Kommentarer