Næstved By

DMI: Risiko for isslag og snefygning mandag morgen

Søndag eftermidddag udsendte Danmarks Meteorologiske Institut en advarsel om risiko for både snefygning og isslag mandag morgen. Trafikken kan dermed blive påvirket af vintervejret igen tidligt mandag.

Søndag eftermiddag kort efter kl 16, udsendte Danmarks Meteorologiske Institut et varsel om både isslag og snefygning i Næstved-området og store dele af Sjælland.

DMI venter snefygning. Frisk vind til kuling 10-15 m/s fra sydøst samt løs sne eller let snefald, der kan medføre snefygning. Snefygning kan ifølge Danmarks Meteorologiske Institut medføre hurtig lukning af udsatte veje og dannelse af snedriver, nedsat sigt, risiko for standsning af kollektiv trafik.

Samtidig advarer Danmarks Meteorologiske Institut om risiko for issalg i morgentimerne mandag morgen. I tidsrummet mellem kl 03.00 natten til mandag og frem til kl 10.00 kan der lokalt forekomme let isslag på grund af underafkølet nedbør. 0,5-1,0 mm på 3 timer.

En farlig cocktail for morgentrafikken mandag morgen.

Kommentarer