Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Bøf, Bog og Bif i Glumsø

Afholdes 5. september 2019 kl. 17:30 - 22:00

Torsdag den 5. september fra kl. 17.45-ca. 22.00 inviteres der til endnu en spændende kulturel aften, hvor vi starter med spisning i Café Rejseladen for derefter at høre om bogen, Ser du månen, Daniel af Puk Damsgård, før vi ser filmen af samme navn i Glumsø Bio.

“Bøf, Bog og Bif” er et samarbejde mellem Café Rejseladen, Glumsø Bio og Glumsø Bibliotek. Denne gang skal vi se filmen, Ser du månen, Daniel med Esben Smed og Anders W. Berthelsen i hovedrollerne.

Bogen, Ser du månen, Daniel (2015) af Puk Damsgård er meget følelsesladet og barsk – et gidsel- og familiedrama.

Ser du månen, Daniel er historien om en af de mest spektakulære kidnapningssager i nyere tid. Hovedpersonen er den unge danske freelancefotograf Daniel Rye, der sad 398 dage som gidsel hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien sammen med flere andre udlændinge, bl.a. den amerikanske journalist James Foley. I filmen følger vi Daniels kamp for overlevelse i fangenskab, hans venskab med James og vi ser, hvordan hans familie hjemme i Danmark håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem. Midt i krisen står den danske gidselforhandler Arthur, der får en afgørende rolle i befrielsen af Daniel.

Du kan låne bogen på Glumsø Bibliotek.

Aftenens program:

Fra kl. 17.45-19.00 – Café Rejseladen
Vi spiser sammen, inden vi går over og ser filmen

Fra kl. 19.15-19.30 – Glumsø Bio
Oplæg om bogen bag filmen, Ser du månen, Daniel ved Glumsø Bibliotek

Fra kl. 19.30-ca. 22.00 – Glumsø Bio
Vi ser filmen, Ser du månen, Daniel
Efter filmen er der tid til diskussion.

Pris for spisning: 80 kr., ekskl. drikkevarer og dessert
Pris for biograf: 70 kr.

Tilmelding på: www.naesbib.dk

Der betales for mad, drikke og biografbillet på selve dagen hos henholdsvis Café Rejseladen og Glumsø Bio. Ovenstående priser er baseret på tilmelding før arrangementet. Tilmelding på sms eller mail skal vises ved betaling.

Vil du høre mere om arrangementet, er du velkommen til at henvende dig til:
Glumsø Bibliotek: 55 88 40 30

 

Tid

Dato:
5. september 2019
Tidspunkt:
17:30 - 22:00

Sted

Glumsø Biograf og Kulturhus
Østergade 16
Glumsø, 4171 Denmark
+ Google Maps

Alle arrangementer