Næstved By

Debat: For eller imod EU

Så kom plakaterne til EP-valget op i lygtepælene. Det er et utroligt vigtigt valg, vi skal til den 26. maj. Vi skal vælge 14 danske politikere, som skal repræsentere Danmark i Europaparlamentet.

 

Skrevet af John Wennerwald, Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet

 

Valget er vigtig, fordi spørgsmålet ikke længere er om Europaparlamentet har magt til at ændre din hverdag – men hvordan EU bruger sin magt til at påvirke din hverdag.

 

De danskere vi vælger til Europaparlamentet er bl.a. med til at udstikke rammer for beskæftigelse, sociale forhold, energiområdet, brug af kemikalier i legetøj, mad og meget andet.

 

Er du for eller imod EU? Det er det første spørgsmål, du kan stille. Heldigvis har det britiske Brexit fået mange danskere til at ønske, at Danmark bliver i EU. Erkendelsen er, at vi som et lille land, vil få svært ved at handle på egen hånd og derfor er det mest fordelagtigt at være med i fællesskabet.

 

Særligt beskæftigelsesområdet er et område, som er meget vigtigt for Marianne Vind, Europaparlaments-kandidat for Socialdemokratiet og nuværende næstformand i HK-Privat. Så hvis du ønsker at bevare den danske model, bekæmpe social dumping og stoppe dårligt arbejdsmiljø, ja, så er valget let.

 

 

 

Kommentarer