Samfund

Aflysning af vejplaner giver plads for bolig- og erhvervsbyggeri i Appenæs

Næstved Byråd har i sit seneste møde vedtaget at skrinlægge de efterhånden meget gamle planer om at anlægge en omfartsvej gennem Appenæs og langs Susåen.

Planerne stammer helt tilbage fra begyndelsen af 1960erne. Her opstod ideen om at anlægge en omfartsvej fra Vordingborgvej vest om Næstved gennem Appenæs.

I de første år var Vejdirektoratets ingeniører varme på ideen. Men byrådet har aldrig sanktioneret planen og har flere gange af miljømæssige årsager afvist den.

Nu er planerne altså helt opgivet. De tinglyste vejbyggelinjer vil blive aflyst. Det giver mulighed for byggeri af boliger og erhverv på de reserverede arealer gennem Appenæs.

Kommentarer