Samfund

37 børn skal genhuses efter rottefund på Nøddehegnets daginstitution

Der er fundet rotter i daginstitutionen Nøddehegnet i Næstved, og det har fået personalet til at genhuse institutionens 37 børn i en anden børnehave.

Det fortæller områdeleder i Område Syd, Mette McCombie til TV2 ØST.

Rotterne blev fundet i et køkkenskab mandag morgen, hvor pædagogerne efterfølgende reagerede.  Med hjælp fra kommunens ejendomscenter blev børnene flyttet over i daginstitutionen Eventyrgården ikke langt derfra.

Næstved Kommunes skadeservice og ejendomscenter arbejder på at få undersøgt huset og få gjort det fri fra rotter. Der er også en rengøringsservice til stede.

 

Kommentarer