23-årig fik straksdom for narkosalg
En 23 årig mand fra Næstved, der blev anholdt i går, blev i dag fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for narkosalg.
Den 23-årige erkendte, at han i en periode forud for den 19. maj 2022 havde solgt 1 kg. kokain til flere forskellige personer i Næstved.
Han fik en straksdom på 4 års fængsel.
Den 23-årige modtog dommen og er varetægtsfængslet efter dom.
– Jeg er tilfreds med den dom, den 23-årige blev idømt. Det er alvorlig kriminel handling, når man over en længere periode sælger meget store mængder narkotika til borgerne, siger specialanklager Susanne Bluhm fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Samtidig valgte anklagemyndigheden ikke at kræve en 27-årig kvinde, der også blev anholdt i går, varetægtsfængslet og hun blev derfor løsladt efter retsmødet.
Læs også Tre sigtede i narkosag
Kommentarer