Næstved By

17.årig anholdt efter trusler

En 17-årig mand fra Næstved blev mandag klokken 23.40 anholdt af politiet på sin bopæl.
Det skete, efter at en kvinde tidligere på aftenen havde anmeldt, at hun var blevet truet i en bus på vej mod Næstved Storcenter, hvor en ophidset mand havde ladet sin vrede gå ud over hende og andre passagerer.
Han havde blandt andet truet med at slå kvinden, som var en tidligere fjern bekendt, ihjel.
Den 17-årige blev sigtet for trusler og taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 0.57.

Kommentarer