Næstved By

13 årig cykletalent vinder etapeløb

Se billedserie

Skrevet af: Mark Birkedal

U-15 rytter fra Næstved Bicycle Club (NBC), Julius Lønstrup Birkedal, vandt i bededagsferien Etapeløbet Youth Tour. 2022.
Løbet afvikles over tre dag og består af fem etaper.
Det er Roskilde cykelring og Team cycling Ringsted der afholder løbet, som foregår på forskellige lokationer på midt- og Vestsjælland.
I år blev der kørt to etaper omkring Skt. Hans i Roskilde, to etaper omkring Vigersted og afslutningsvis Kongeetapen, i det bakkede terræn omkring Maglesø nær Holbæk.
Julius startede med at blive nummer to på enkeltstarten, hvor han måtte se sig slået at den dobbelte norske mester Kristinus Christiansen.
Men allerede på 2. Etape, der var et kriterium på området omkring Skt. Hans, overtog Julius den røde førertrøje og beholdt den resten af løbet, hvor han efter 5. og sidste etape kunne kåres som den samlede vinder af Youth tour 2022 i U15 klassen.
Weekenden forinden kørte Julius to løb i det jyske, Hobroløbet og Give element løbet, hvor han kom hjem med henholdsvis en 1. og en 2. Plads.
Julius ser nu frem mod enkeltløb de kommende weekends, men især til de jyske etapeløb, Tour de Himmelfart, Pinsecup og Randers Bike week.

Dette er en foreningsnyhed indsendt af Mark Birkedal fra NBC. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer