- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Kom til Lejlighedssangskriverfest
Afholdes 17. november 2018 kl. 18:00 - 23:30
Begivenhed Navigation
For 4. gang vil Næstved Musik Aftenskole, i anledning af Spil Dansk Ugen 2018, udfordre alle Næstveds sangskrivere til at komme til tasterne og skrive en festsang. Sangen vil nemlig blive adgangsbillet for to personer til en herlig fest, hvor vi synger alle de fremstillede sange, mens vi nyder en lækker festmenu, med gode vine ved et festligt dækket bord. Hyggepianister akkompagnerer sangene.
Interesseret? – Så læs videre her, om hvad du skal gøre i år, hvor årets tema er: sangen til Brylluppet!
Forestil dig, at du er inviteret til bryllup. Du er moster, lillebror, nabo, veninde, tidligere kæreste, præst, mulighederne er mangfoldige og brudeparret er ungt eller gammelt, af forskelligartede køn eller etnicitet, borgerligt eller kirkeligt viet. Der er nok at tage fat på! I anledning af..
Sangen er på en kendt melodi. Den har mindst 3 vers og helst ikke flere end 7. Find gerne på en sangskjuler. Der er mulighed for at kopiere din sang på stedet, hvis du kommer før festen starter kl. 18.
Find festtøjet frem – kom op på versefødderne og glæd dig til festen d. 17. november!
Vært ved denne sangglade fest er Næstved Musik Aftenskole – som glæder sig til at fejre den danske lejlighedssang sammen med en masse glade og syngende mennesker.
Praktisk info
Du skal tilmelde dig senest fredag d. 2. november til Bent Kværndrup på mailadressen benkv@naestved.dk . Her skal du oplyse dit navn, og hvilken melodi din sang skal synges på. Du er velkommen til at tage en ledsager med til festen – oplys da også ledsagerens navn (af hensyn til bordplanen)!
Prisen for at deltage er i alt 50,- pr. næse, samt den til lejligheden forfattede festsang.
På vegne af Næstved Musik Aftenskole Flemming Fuglsang, Hanne Winther Knudsen og Bent Kværndrup (25450594)