Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

HiFi Klubben inviterer til koncert i mørke

Afholdes 15. november 2018 kl. 19:00 - 22:00

For at udfordre måden, vi lytter på, inviterer HiFi Klubben på Dania i Næstved til en gratis intimkoncert torsdag den 15. november.  For at skabe en fokuseret oplevelse skal publikum lytte i mørke.

 

Når en sans lukkes ned, skærpes de resterende, og når vi ikke kan se, får vi mulighed for at lukke op for vores lyttesans på en måde, vi ikke er vant til. For at udfordre, hvordan vi lytter, afholder HiFi Klubben på Dania i Næstved LYT I MØRKET – en gratis, intim minikoncert i mørke med artisten artisten Malene Pedersen.

 

– Ved at afholde en mørklagt koncert med en lokal upcoming kunster vil vi give folk en unik lytteoplevelse. Vi dæmper lyset i butikken, giver publikum en natmaske for øjnene, og samtlige mobiltelefoner bliver slukket, siger Martin Kjær Skou, der er ansvarlig for LYT I MØRKET hos HiFi Klubben i Næstved.

 

– Det skal udfordre den måde, vi lytter på. I totalt mørke, uden afbrydelser og med behagelig akustisk livemusik i ørene vil vi åbne høresansen på en helt ny måde, pointerer han.

 

Vi skal lytte mere

En undersøgelse, som YouGov lavede for HiFi Klubben tidligere på året i forbindelse med kampagnen Welcome Listeners, viser, at 89 procent af borgerne i Region Sjælland kommer i bedre humør af at høre musik, og samtidig vil 34 procent ønske, de havde mere tid til at lytte til musik. HiFi Klubben i Næstved ønsker at adressere udviklingen og inspirere til mere fokuseret lytning, og med LYT I MØRKET byder de bogstaveligt talt lytterne velkommen.

 

– Vi lytter for lidt til hinanden, og mange af os er også holdt op med at lytte til musikken, der ofte er skubbet i baggrunden som et lydtapet, der kører døgnet rundt. Hver gang vi virkelig lytter efter – lytter til vores børn, til os selv og hinanden – er det et skridt i den rigtige retning. Ud over at give en god lytteoplevelse håber vi med de intime koncerter at inspirere folk til at fordybe sig i musikken, siger Martin Kjær Skou.

 

Praktisk information

LYT I MØRKET løber af stablen hos HiFi Klubben på Dania i Næstved torsdag den 15. november. Dørene åbner klokken 19.00. Der skal reserveres plads på forhånd. Efter først til mølle-princippet kan alle interesserede tilmelde sig gratis via dette link.

Tid

Dato:
15. november 2018
Tidspunkt:
19:00 - 22:00

Alle arrangementer