ZZ Top tribute band gæster Kongebryg
Der er dømt solid bluesrock på Kongebryg fredag den 14. februar kl. 18.00
ZZ TOP tribute band spiller alle de velkendte sange fra ZZ TOPs over 40-årige karriere med stor nerve og indlevelse.
ZZ TOP red på MTV bølgen i 80erne med hits som Gimme all your loving, Legs og Sharp Dressed Man
ZZ TOP tribute band dykker selvfølgelig også ned i ZZ TOPs klassikere som Just got paid, Cheap Sunglasses, Tush og La Grange PITZZTOP er Boogie Blues og gedigen Rock, og garant for at stemningen er i top –
hvad enten du sidder med en øl og vipper med den ene fod eller du bare må ud og danse til rytmerne.
Lidt historie om ZZ Top.
ZZ Top har aldrig haft nogen udskiftning af medlemmerne i de over 40 år, som bandet har eksisteret. Indtil september 2006 havde de også den samme producer og manager som de begyndte med i 1969.
Gruppen fik sit gennembrud med albummet Tres Hombres, som indeholdt nummeret La Grange. Bandets storhedstid var 70’erne og 80’erne, hvor højdepunktet var albummet Eliminator, som solgte på baggrund af musikvideoerne til numrene Gimme All Your Lovin, Legs, og Sharp Dressed Man, som alle brugte en hot-roddet rød Ford 3W Coupe fra 1933 kaldet The Eliminator, og bikiniklædte kvinder. Den 15. marts 2004 kom ZZ Top i Rock and Roll Hall of Fame.
Bandet er kendt for sin unikke guitarlyd og hård texas-blues, desuden ses Gibbons og Hill stort set aldrig uden mørke solbriller og deres kendetegn – skæg til lige ned under brystet. (Trommeslageren Frank Beard har som den eneste i gruppen ikke skæg. Sjovt nok er hans efternavn det engelske ord for skæg).
Firmaet Gillette tilbød i 1984 Gibbons og Hill en million amerikanske dollar hver, hvis de ville barbere sig til en reklame, men de afslog med begrundelsen “We’re too ugly without ’em”
Sted: Kongebryg
Adresse: Kasernevej 21. 4700 Næstved.
Følg Kongebryg på Facebook HER
Kommentarer