ZBC-elever i Næstved overrækker penge til cancerramte børn
85 elever fra detailuddannelserne fra ZBC i Næstved og Haslev har valgt at samle ind til Foreningen for Cancerramte børn. De har indsamlet et pænt beløb ved at afholde markedsdage i både Næstved og Haslev i forbindelse med deres afsluttende eksamener.
Onsdag den 31. maj kl. 9.30 kommer en repræsentant fra Foreningen for Cancerramte børn og får overrakt beløbet, som eleverne håber på, kan gøre livet en smule sødere for de cancerramte børn.
Et godt samarbejde med det lokale erhvervsliv er guld værd, og både Næstved Cityforening og Haslev Handelsstandsforening har været en medvirkende årsag til, at eleverne nu kan overrække et pænt beløb til børnene:
– Projektet har kun kunne lade sig gøre, fordi vi har et godt samarbejde med det lokale erhvervsliv. Eleverne har selv stået for projektet og har samarbejdet med lokale butikker om sponsorering af ting fra deres restlagre, de kunne sælge”, fortæller Sanne Hulbæk, områdeleder på ZBC.
Kommentarer