Næstved By

Youtuber fra Næstved tjener penge på sjofle tegninger

41-årige Anders Vinther Hansen fra Næstved tjener i øjeblikket mange penge på at tegne til dels sjofle og uskyldige tegninger på Youtube.

På blot to måneder er 41-årige Anders Vinther Hansen fra Næstved gået fra at have ganske få visninger på Youtube til næsten 7 millioner visninger, skriver Ekstrabladet.

Hvad Anders Vinther Hansen præcist har tjent, vil han ikke ud med. Men, flere steder på internettet fremgår det, at man tjener et sted mellem 1 og 3 kroner per 100 visninger. Dermed har Anders Vinther Hansen altså i hvert faldt tjent 70.000 kroner.

– Før var der ikke nogen, som så mine videoer, men efter jeg begyndte at lave disse tegninger, har det ændret sig. Jeg ved godt, at sex sælger, og det er også derfor, jeg har lavet de her tegninger. Og så har jeg altid godt kunne lide at tegne, så jeg synes det er sjovt, siger han til Ekstrabladet.

Han fortæller dog, at han ikke tegner tegninger i videoer med et frækt udgangspunkt, fordi han mangler pengene – han gør det blot, fordi det er sjovt.

Kommentarer