En weekend fuld af juleoplevelser
Den 7. 8. og 9. december byder Grønnegades Kaserne Kulturcenter endnu en gang indenfor til Jul i Grønnegade. Den hyggelige juleweekend i hjertet af Næstved byder på stort julemarked, hobbyfolk, foredrag med Major Mentz, hestevognsture, besøg af julemanden, mad, juletræer og julekoncerter.
Som en af de sjældne julemarkeder der har fri adgang, er Jul i Grønnegade blevet lidt af et tilløbsstykke. Det er nu fjerde gang at kulturcentret satser på julen. Et sats der løbende bliver større, og med flere og flere besøgende.
Til en start fokuserede vi udelukkende på selve markedsdelen, fortæller kulturcenterets leder John Nørbjerg og fortsætter -men de seneste år har vi bygget på, så vi nu står med noget der er mere end et julemarked. Jul i Grønnegade er blevet en palet af juleoplevelser, og hele kulturcentret er i sving.
Se mere her.
Kommentarer