Voldsomt færdselsuheld ved Glumsø
Tirsdag eftermiddag skete der et voldsomt færdselsuheld på Skelbyvej ved Glumsø.
En lille ladvogn med en kompressor på ladet blev ramt frontalt af en modkørende personbil, som af ukendte årsager pludselig kørte over i modsatte vejbane. Uheldet skete på en lige strækning med god oversigt.
Chaufføren i ladbilen forsøgte at undgå at blive ramt af personbilen ved at køre ned i grøften, men det lykkedes ikke at undgå sammenstødet, der var meget voldsomt. Efter ladvognen var blevet ramt, gik der ild i køretøjet, men heldigvis var chaufføren ikke kommet noget videre til, så han kunne selv kravle ud af det brændende køretøj.
Hvor meget der er sket med de to ældre mennesker i personbilen, vides ikke, men de blev, efter at redningsmandskabet havde hjulpet dem ud af det totalskadede køretøj, i ambulancer transporteret til sygehuset til nærmere undersøgelse.
Uheldet skete på et tidspunkt, hvor der var mange biler på vejen, så de mindre køretøjer valgte at vende og finde alternative ruter for at komme videre.
Foto: Preben Madsen
Kommentarer